Af Sara Zankel og Rasmus Karkov, raka@avisen.dkEfter Nyhedsavisens afsløringer af at pædofile, der er dømt for at have voldtaget små piger og drenge, kan spadsere hele vejen gennem deres straf uden at modtage behandling, overvejer justitsminister Lene Espersen nu at indføre behandlingen som en del af straffen.
Det sker efter pres fra Red Barnet, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne.
»Jeg forstår til fulde tankegangen bag tvungen behandling. For vi ville alle ønske, at de kriminelle pædofile kunne behandles for deres uacceptable tilbøjeligheder. Det lykkes for nogle. Men desværre ikke for alle, oftest fordi de ikke er motiverede. Men jeg er selvfølgelig parat til at lytte til tankerne fra partierne,« siger Lene Espersen.
Den manglende behandling betyder for eksempel, at de mænd, der voldtog en 10-årig pige fra Tønder, kan blive sat på fri fod uden at have været behandlet for deres pædofili.
Hun vil tage stilling til forslagene, når de skal behandles i Folketinget.