Det er for tidligt at konkludere, om landets kommuner skal straffes økonomisk for at have brudt den økonomiaftale, de indgik med regeringen sidste år.
Det siger økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), efter at det står klart, at kommunerne har overskredet anlægsloftet så meget, at budgetterne er brudt samlet set.
- De har brugt flere penge, end vi har aftalt. Vi skal kunne stole på, at en aftale er en aftale, siger Ammitzbøll-Bille.
Alligevel vil han altså ikke allerede nu sige, om han vil gøre brug af muligheden for at straffe kommunerne økonomisk.
Det er en mulighed, fordi en del af det kommunale bloktilskud er afhængigt af, at kommunerne holder sig inden for de aftalte budgetter. Det gjorde de ikke sidste år, når det gælder anlægsudgifter.
Kommunernes anlægsudgifter var i 2017 samlet set 1,6 milliarder højere end budgetteret. Det er ikke usædvanligt, at kommunerne bruger for mange penge på vedligehold og nybyggeri.
Men normalt bruger de til gengæld så meget mindre på service, at det opvejer overskridelsen. Det har bare ikke været tilfældet i 2017.
Derfor skal Kommunernes Landsforening i første omgang til et møde hos Ammitzbøll-Bille og finansminister Kristian Jensen (V).
- Vi skal sikre os, at det, der skete i '00'erne, ikke kommer til at ske igen. Nemlig at kommunerne de facto bruger statskassen som et tag-selv-bord, siger Ammitzbøll-Bille.
Når kommunerne overskrider anlægsrammen, er det et særligt stort problem, fordi det øger efterspørgslen i byggebranchen, hvor det i forvejen kan være svært at få håndværkere, forklarer ministeren.
Og spørger man i den liberale tænketank Cepos, burde kommunerne straffes med det samme.
- Det er særdeles kritisabelt, at anlægsudgifterne overskrider budgettet med 1,6 milliarder kroner, skriver cheføkonom Mads Lundby Hansen i en kommentar.
- Budgetskreddet medvirker til at øge presset på arbejdsmarkedet. Og hvis Folketinget ikke griber ind nu, kan det skabe forventning om, at man også kan bryde anlægsrammen de kommende år.
/ritzau/