Ombord på flyet fra Newark var sammen med 250 andre passagerer klimaminister Connie Hedegaard.
Men hun tog situationen med ophøjet ro.
"Connie Hedegaard tager det roligt og afventer situationen," siger ministerens rådgiver Anders Frandsen til Nordjyske Medier.
Passagerne er nu ude af flyet - der blev tilbageholdt, fordi en mand var under mistanke for at være smittet med H1N1, tidligere kaldt svineinfluenza.
Den 62-årige mand, der var mistænkt for at have sygdommen, er nu sammen med sin kone kørt til observation.
Connie Hedegaard befandt sig ombord på flyet, fordi hun har været til klimamøder i FN i New York siden mandag.