En minister og hans hustru er blevet tvangsskilt i Indien.
Det er regeringschefen i delstaten Delhi, som har reageret på ministerens magtmisbrug, et misbrug som med danske øjne kan virke noget komisk.
Gennem flere måneder fik sportsfolk besked på at afslutte træningen og forlade et større stadion i Indiens hovedstad, New Delhi, senest klokken 19 hver aften.
Årsagen var, at ministeren ville have fred og ro til, at gå aftentur med hustruen og deres hund, skriver avisen The Indian Express.
Men nu har Delhis regeringschef altså lukket ned for ministerens magtmisbrug og straffet både hustruen og ministeren ved at forflytte ministeren.
Ministeren er sendt til Ladakh i det nordlige Indien, mens hustruen, der også er offentligt ansat, er sendt til den østligste del af landet - intet mindre end 3.000 kilometer fra sin mand.
Samtidig har regeringschefen givet ordre til, at stadion skal holde åbent, så atleterne kan træne til klokken 22.00 hver aften.
Og der må ikke luftes hunde.
Med til historien hører også, at det ikke vides, hvem der har fået hunden med sig.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.