Ulvene skal tælles individ for individ.
Sådan lyder det fra minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S), der onsdag giver en status på, hvordan det går med ulven, der genindvandrede til Danmark i 2012.
Forskere fra Aarhus Universitet, der står for ulveovervågningen herhjemme, skiftede i foråret til en ny metode.
Den nye optælling er baseret på antallet af ulvekobler i stedet for som hidtil DNA-spor fra hver enkelt ulv.
Det betød, at antallet af ulve i foråret blev opgjort til 42.
I slutningen af 2024 lød skønnet ellers, at der var et sted mellem 22 og 42 voksne ulve og mindst 38 hvalpe.
Ministeren har ikke lagt skjul på, at han finder opgørelsen for upræcis.
- Man har tidligere optalt alle ulve. Så ændrer DCE (DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, red.) metode.
- Jeg synes, det er mest rigtigt at finde ud af, hvor mange ulve der er, samtidig med at vi laver en ny bestandsmodel, så vi har et fagligt grundlag at stå på, siger Jeppe Bruus på pressemødet.
Danmark skal for første gang indberette status for ulven, der er fredet via habitatdirektivet, til EU.
Ulven indberettes som værende i en såkaldt gunstig bevaringsstatus. Det skyldes, at levesteder og fremtidsudsigter skønnes gunstige.
Men størrelsen af ulvebestanden, der også indgår som et kriterie, vurderes at være ukendt, oplyses det på pressemødet.
Hos Aarhus Universitet har forskerne argumenteret for, at den nye opgørelsesmetode er retvisende og også bruges i andre europæiske lande.
Her deler man ikke ministerens vurdering af, at ulven er i gunstig udvikling.
- Vi har lavet en faglig vurdering af ulven, hvor vi mener, at den er i ugunstig bevaringsstatus, siger seniorforsker Jesper Erenskjold Moeslund fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.
Forskerne vurderer bestanden ud fra fire kriterier - udbredelse, levestedskvalitet, fremtidsudsigt og størrelsen af bestanden.
Det er bestandsstørrelsen, der vurderes ugunstig, forklarer seniorforskeren.
- Den faglige vurdering er, at antallet af individer ikke er nok til at opretholde en levedygtig bestand, siger Jesper Erenskjold Moeslund.
Ulvens status i EU blev tidligere på året lempet fra "strengt beskyttet" til "beskyttet".
Det betyder, at det kan ske regulering af ulv i medlemslande - dog kun hvis ulven skønnes i gunstig bevaringsstatus.
Det er tilladt at regulere såkaldt problemulve, der eksempelvis angriber husdyr bag ulvesikret hegn.
Danske myndigheder har for nylig givet tilladelse til at skyde en ulv i Klosterhedereviret i Vestjylland.
Her blev en fåreflok angrebet bag et såkaldt ulvesikret hegn.
Der er givet reguleringstilladelse til to lokale landmænd.
/ritzau/