Et skub. At blive revet eller rusket. At blive slået med flad hånd, med knyttet hånd eller en genstand. Et spark. At blive kastet mod møbler, vægge eller ned ad en trappe. At blive forsøgt kvalt eller angrebet med våben.
Ovenstående er definitionen på fysisk vold i rapporten "Vold og seksuelle krænkelser". Den er lavet i 2017 og offentliggøres fredag.
Den viser blandt andet, at omfanget af vold de seneste mange år ikke er faldet.
Det bekymrer ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V).
- Vi får ikke mindsket omfanget af vold. Det er fortsat vold på kvinder, som absolut er det største problem, både i omgang og grovhed.
- Det bekymrer mig, at de indsatser, vi gør, tilsyneladende ikke har en effekt i form af, at vi får nedbragt omfanget af vold, siger hun.
Rapporten viser også tal om seksuelle overgreb - eksempelvis beføling og tvungen samleje - og ikkefysiske seksuelle krænkelser - eksempelvis stødende sms'er og henvendelser på sociale medier.
Generelt er kvinder de mest udsatte. Men på nogle punkter går det den forkerte vej for mændene.
Kigger man på fysisk partnervold, skønnes det, at cirka 19.000 mænd i 2017 blev udsat for fysisk partnervold.
Dette antal har siden 2005 været stigende. I 2005 var tallet skønsmæssigt cirka 7000 og i 2010 cirka 17.000.
Det anføres dog i undersøgelsen, at det ikke kan konkluderes, hvorvidt stigningen er reel, eller om den dækker over, at det siden 2005 er blevet mindre tabubelagt for mænd at rapportere om partnervold.
For kvinder har omfanget af partnervold stort set været uændret siden 2005.
Det skønnes, at cirka 38.000 kvinder i 2017 blev udsat for fysisk partnervold. I 2005 var det skønsmæssigt cirka 35.000.
Til efteråret skal Eva Kjer Hansen og kollegerne forhandle en ny voldshandlingsplan på plads.
Ministeren har på stående fod ikke konkrete forslag, som kan bringe omfanget af vold ned.
- Jeg erkender åbent, at jeg ikke har nogle snuptagsløsninger. Men vi skal politisk drøfte, hvad vi kan gøre anderledes og bedre i forhold til indsatserne i dag.
- Jeg vil bruge de kommende måneder til at kigge nærmere på konkrete bud på nye indsatser, siger Eva Kjer Hansen, som dog fremover vil fokusere på forebyggelse.
Rapporten består af en kvantitativ analyse baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen samt en kvalitativ analyse baseret på feltarbejde blandt unge i alderen 15-27 år.
Den er udført af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet.
/ritzau/