Danmarks deltagelse i det militære samarbejde EI2 (European Intervention Initiative) med en række andre europæiske lande tager yderligere form.
Fredag har forsvarsminister Trine Bramsen (S) underskrevet en forståelsesaftale med de øvrige medlemmer af samarbejdet. Den franske præsident, Emmanuel Macron, tog initiativ til EI2 i 2017.
- Vi skal styrke vores samarbejde med de lande, som er ens tænkende og abonnerer på den samme tilgang til forsvar og militær, siger Trine Bramsen.
Tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) skrev sidste sommer under på en hensigtserklæring om EI2-samarbejdet.
De øvrige deltagere er europæiske lande, og alle - bortset fra et land - er med i Nato.
Forsvarsministeren understreger, at det ikke har noget med EU at gøre, og hun ønsker ingen EU- eller europæisk hær, som den franske præsident tidligere har drømt om.
- For mig er det ikke målet, at de skal ud med EI2-logo på skulderen. Jeg er ikke tilhænger af en europæisk hær.
- Det handler om det mere strategiske, analysedelen og så de politiske overvejelser, der ligger bag enhver indsættelse. Det er i høj grad der, vi kan styrke hinanden og spille hinanden stærke, siger hun.
Hormuzstrædet, hvor Iran i juli tilbageholdt et britisk skib, kan ifølge ministeren være "et godt billede" på de særlige europæiske interesser.
Situationen har ført til diplomatiske spændinger mellem Natos største militære bidragyder, USA, som har anlagt en markant hårdere linje over for Iran end Europa, og eksempelvis Tyskland, som også er med i EI2.
Tyskland har sagt, at landet ikke vil bidrage til en amerikansk mission i strædet. Tyskerne vil have "en europæisk løsning". Det antændte amerikanernes vrede.
- Hormuz er et meget godt eksempel på, at nogle gange er der behov for at have alternativer. Det er ingen hemmelighed, at vi har været optaget af et europæisk spor, siger Trine Bramsen og fortsætter:
- Derfor er det et meget godt billede på, at nogle gange ser verden lidt anderledes ud, og der er behov for nogle andre fora i forhold til at kunne drøfte samarbejde.
Deltagerskaren er fredag vokset fra 10 til 12, da Norge og Sverige er kommet med.
- Det er ingen hemmelighed, at vi ser både Norge og Sverige som nogle af vores nære allierede. Derfor har vi fra starten støttet, at de også bliver del af samarbejdet, siger Bramsen.
I Sverige er skridtet nok størst, da svenskerne står uden for Nato og har ført en mere ensom forsvarspolitik.
- Det er rigtig glædeligt for os. For det er et stærkt signal fra de øvrige EI2-lande - og stærkt signal fra Sverige om - at man ønsker sig tættere på, siger Bramsen.
/ritzau/