Det er ikke nødvendigvis et problem, at de samlede udgifter til at få folk i job er stigende, samtidig med at ledigheden falder.
Det mener beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), efter at Berlingske har beskrevet, hvordan de samlede udgifter til at få ledige i job er steget, selv om ledigheden er faldet.
- Sandheden er den, at der er kommuner, der investerer i deres beskæftigelsesområde for at få flere ind på arbejdsmarkedet. Det er en rigtig god idé, siger Troels Lund Poulsen til Ritzau.
- Det betyder, at ens udgifter på beskæftigelsesområdet er høje, men for kommunens samlede økonomi er det en god forretning, fordi man sparer penge andre steder, da færre så er på offentlig forsørgelse.
- Det har også en betydning for kommunens økonomi, siger han.
Antallet af arbejdsløse er faldet uafbrudt siden 2012 og er i dag nede på 106.600 registrerede ledige.
Alligevel er de samlede udgifter til at få ledige i job fra 2012 til 2016 steget med tre procent, når man regulerer for priser og lønninger, skriver Berlingske. Det fremgår af en analyse fra den uafhængige tænketank Kraka.
Troels Lund Poulsen finder det glædeligt, at "der er en rekordhøj beskæftigelse, og at ledigheden falder".
- Men der er ingen tvivl om, at der er en stor variation kommunerne imellem, i forhold til hvor mange penge man bruger på beskæftigelsesområdet.
- Derfor er det min klare anbefaling til kommunerne, at man ser på udgifterne, og at man ser på, hvad effekten er, siger han.
Fredag præsenterede ministeren en ny rangliste, der viser, hvor gode landets 98 kommuner er til at få folk væk fra offentlig forsørgelse. Den skal hjælpe kommunerne fremover, mener han.
- Hvis man bruger for mange penge, uden at der er en reel effekt, har kommunerne brug for at se på, hvordan deres midler bruges. Og der må man sige, at der er kommuner, hvor der er et besparelsespotentiale, siger han.
/ritzau/