Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at kommunerne er for flittige med akutte anbringelser, når Ankestyrelsen ophæver halvdelen af de påklagede akutte anbringelser, mener social- og indenrigsminister Astrid Krag (S).
Tværtimod mener hun, at der er grund til at undersøge, om reglerne giver gode nok muligheder for, at kommunerne kan gribe ind og fjerne et barn uden samtykke fra forældrene - også kaldet en tvangsfjernelse.
- Når flere anbringelser sker uden samtykke, så er det for de allermindste. Og så ser jeg det som et tegn på, at kommunen står på barnets side, siger hun.
- De her tal skal ses i sammenhæng med resten af tallene på området, hvor jeg stadig mener, at for mange børn anbringes for sent.
Hun peger på, at selv om Ankestyrelsen finder, at der ikke er grundlag for en akut anbringelse, så har styrelsen i flere tilfælde givet kommunerne ret i, at anbringelserne er på deres plads.
- Det betyder vel og mærke ikke, at de mener, at det er forkert, at barnet er anbragt, men forkert at det er sket akut, siger ministeren.
- Så vil jeg se nærmere på, hvordan det kan være. Er det fordi, at kommunerne ikke er gode nok til at overholde reglerne, eller er det fordi reglerne ikke er gode nok til at beskytte barnet.
- Hvis reglerne ikke er gode nok, peger pilen tilbage på os i Folketinget. Og så er jeg klar til at ændre reglerne.
En anbringelse uden samtykke fra forældrene indstilles af kommunernes forvaltning til et udvalg, der består af to politikere fra byrådet, to personer med børnepsykologisk baggrund og en dommer.
Her bliver en af politikerne udnævnt til formand. Hvis der skal træffes akutte beslutninger, ligger den hos formanden.
Hvorfor ikke lade dommeren træffe de akutte beslutninger?
- Jeg tror ikke, at vi kan isolere det til en diskussion om, hvem i det udvalg der træffer den afgørelse, siger Astrid Krav.
- Jeg er overbevist om, at vi også skal kigge på, om regelsættet er godt nok til at beskytte børnene.
/ritzau/