Unge udlændinge, der aftjener værnepligt i Danmark, kan ikke regne perioden med, når de søger statsborgerskab.
Det fremgår af et folketingssvar fra udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), som kalder det positivt, når udlændinge frivilligt vælger at aftjene værnepligt i Danmark. Der er dog et men.
- Jeg er grundlæggende tilfreds med den gældende indfødsretsaftale, og jeg har derfor aktuelt ikke planer om at indkalde de øvrige regeringspartier med henblik på at ændre cirkulæreskrivelsen som foreslået, skriver han.
Han opfordrer dog spørgeren Peder Hvelplund (EL) til at tage forslaget med, når der skal forhandles om en ny indfødsretsaftale.
Den nuværende sammensætning af Folketinget, hvor der er et stort flertal for en stram udlændingepolitik, gør ikke Enhedslisten håbefuld.
Ifølge Peder Hvelplund har reglerne for at opnå statsborgerskab nærmest kafkask karakter, som er et udtryk for absurd bureaukrati, hvor den enkelte føler sig magtesløs.
- Man bliver oplært i, hvordan man skal forsvare sit land med våben i hånd. Det virker absurd, at det er noget, der skal kunne forhindre, at man opnår statsborgerskab, at man har været inde at aftjene sin værnepligt, siger Peder Hvelplund.
I dag kræver reglerne, at ansøgere har haft 3,5 års fuldtidsarbejde inden for de seneste fire år. Perioder med værnepligt tæller ikke med, og det kan ifølge Hvelplund ramme udlændinge, som gør en indsats for Danmark.
- Jeg ser en lang række borgere, der får afslag på statsborgerskab, selv om de er velintegrerede og gode samfundsborgere. På grund af nogen bureaukratiske benspænd forhindres de i at opnå statsborgerskab, siger Peder Hvelplund.
Kaare Dybvad Bek ønsker ikke at stille op til interview.
Værnepligtsrådet har ingen kommentarer, men officerernes fagforening, HOD, mener, at reglerne bør ændres. Særligt fordi værnepligten udvides til 11 måneder og giver nye fagkundskaber.
- En udvidelse af værnepligten ændrer indholdet, så det i højere grad også bliver praktisk arbejde i forhold til beredskabet i Danmark. Derfor er det kun rimeligt, at det betragtes som et arbejde på lige fod med anden beskæftigelse, siger formand Niels Tønning.
Han mener, at værnepligt kan bidrage positivt til integration.
- Historisk har der været større sandsynlighed for, at en, der har gennemført værnepligten, også kan gennemføre en voksenuddannelse. Man lærer rettidighed og at løse sine opgaver - det har mange positive effekter, siger han.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) er åben for at diskutere det, siger han kort fredag på Venstres sommergruppemøde.
- Det tænker jeg, er noget, vi kan diskutere med officererne og forligskredsen, det har jeg ikke lagt mig fast på, siger han.
/ritzau/