En beslutning om at gå i krig skal i fremtiden være bredt forankret i Folketinget, så man undgår tilfælde som Irak-krigen i 2003, hvor Danmark deltog på et tvivlsomt grundlag.
Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn fredag.
Beslutningen om at gå i krig skal dog ikke nødvendigvis støttes af to tredjedele af Folketinget, siger han.
- En bred forankring betyder ikke to tredjedele. Det betyder et bredt og godt samarbejde i Folketinget, siger Jeppe Kofod.
Det er uklart, hvilke konkrete tiltag som udenrigsministeren vil have i brug ved en fremtidig beslutning. Han forklarer også, at der ikke skal regelændringer til.
I stedet skal man i Folketinget se nærmere på alle aspekter af en krigsdeltagelse.
- Det er altid vigtigt at overveje, hvilket mål vi har med missionen. Hvad er det for en strategi, vi har om missionen. Hvordan når vi vores mål? Hvor lang tid skal vi være udsendte? Hvilke alliancepartnere har vi med?
- Alt det, vi allerede gør, kan vi gøre endnu bedre og endnu mere eksplicit, siger Jeppe Kofod.
Før valget støttede Socialdemokratiet ellers et beslutningsforslag fra SF, om at en krigsdeltagelse kun kan vedtages med to-tredjedeles flertal af Folketingets stemmer.
Nick Hækkerup (S), som var ordfører på forslaget, sagde 24. april i år under 1. behandling af beslutningsforslaget, at Socialdemokratiet støttede forslaget.
Det var med begrundelsen, at "de unge mænd og kvinder, vi sender afsted, velvidende at de risikerer ar på krop og sjæl, nogle af dem måske ovenikøbet aldrig at komme hjem, skal vide, at de har den danske befolknings støtte og opbakning".
- Af de grunde kan vi støtte beslutningsforslaget, som det ligger, lød det dengang.
En krigsudredning om Danmarks deltagelse i Irak-krigen blev offentliggjort i februar, og det er den, som Jeppe Kofod refererer til i sin vurdering af, at Folketinget i fremtiden må ændre processen, uden dog at ville ændre reglerne.
Udredningen viste blandt andet, at den daværende VK-regering i 2003 fik efterretninger om, at der ikke fandtes sikre beviser på, at Irak skulle have masseødelæggelsesvåben.
Imidlertid fortalte regeringen og daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til Folketinget og medier, at det var tilfældet. Derefter gik Danmark ind i Irak-krigen i 2003.
- Når man læser udredningen, så står det lysende klart, at det ikke er en krig, der blev indledt på et ordentligt grundlag, og det politiske ansvar ligger hos regeringen fra den gang med Anders Fogh Rasmussen i spidsen, siger Jeppe Kofod.
/ritzau/