Først den ene vej - og så den anden.
Det har været svært, at få styr på regeringens holdning til officiel dansk deltagelse ved OL til sommer i Kina. Men Danmark tager med, siger kulturminister Brian Mikkelsen (K) nu til TV2 Nyhederne.
- Holdningen
er, at Danmark deltager. Men vi vil vente med en samlet vurdering til
EU s udenrigsministre har holdt møde 16. juni. Vi vil have en forbedret
dialog mellem Kina og Tibet, men det foregår på EU-plan, siger Brian
Mikkelsen.
Skiftet holdning
For 14 dage siden var meldingen en anden.
- Kinas
overgreb i Tibet er så problematiske, at jeg vil overveje, om
Kulturministeriet skal deltage, sagde Brian Mikkelsen, der straks blev modsat af statsminister Anders Fogh Rasmussen.
- Vi ønsker ikke at sammenblande sport og politik, derfor går vi ikke ind for en boykot af OL, hed det.
Formanden for Folketingets Kulturudvalg, Mogens Jensen (S), har indkaldt statsministeren og kulturministeren i et samråd i
Kulturudvalget om sagen.