Minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver vil ikke blive fuldt indført med regeringens første finanslov. Det vil først ske i 2025.
Det siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde, hvor han fremlægger regeringens forslag til en finanslov for 2020.
- Vi har indgået en aftale med De Radikale, SF og Enhedslisten om at indføre minimumsnormeringer i 2025. Derfor kommer vi ikke til at nå i mål med minimumsnormeringer på denne finanslov. Men vi kan tage et skridt, siger Nicolai Wammen.
I finanslovsforslaget har regeringen afsat 2,1 milliard kroner til en reservepulje, der blandt andet skal dække minimumsnormeringer, grøn omstilling og kultur.
Den pulje er alt for lille, hvis man skal i mål med et løft af velfærden og den grønne omstilling, lyder kritikken fra regeringens støttepartier.
- Der skal findes flere penge, hvis vi for alvor skal i gang med at imødekomme folkekravet om minimumsnormeringer og med at nå vores ambitiøse klimamålsætning allerede fra næste år, lyder det blandt andet fra SF's formand, Pia Olsen Dyhr, i en skriftelig kommentar.
Det er forventeligt, at støttepartierne har ønsker, som koster flere penge, end der er, mener Nicolai Wammen.
- To milliarder kroner er mange penge, men de partier, vi skal forhandle med, vil have ønsker, som overstiger 2 milliarder, og så må man prioritere, siger finansministeren.
Han svarer ikke direkte på, om forældre til børn i daginstitutioner allerede i det kommende år vil kunne mærke, at arbejdet med minimumsnormeringer er i gang.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.