En række skyderier har den seneste tid rystet USA. Søndag eftermiddag lokal tid har endnu et ramt landet - denne gang i Los Angeles.
To personer er døde. Der er tale om en mand og en kvinde. Fem andre er såret. De syv ofre er i alderen fra 23 til 54 år.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Skyderiet fandt sted omkring klokken 15.50 lokal tid i Peck Park, som ligger i kvarteret San Pedro, oplyser myndighederne.
Der er ingen oplysninger om hverken gerningsmand eller motiv.
Det er blot et par uger siden, at et andet blodigt skyderi trak overskrifter. Her blev seks personer dræbt ved en 4. juliparade i en forstad til Chicago. Den formodede gerningsmand blev anholdt efter flere timers menneskejagt.
Også det skyderi fandt sted i en park.
Våbenlovgivningen i USA har de seneste måneder været til debat, ikke mindst efter en massakre på 19 skolebørn og to lærere 24. maj i Uvalde i Texas efterfulgt af et andet skyderi i Buffalo i New York. Her blev ti personer skudt og dræbt.
Siden har præsident Joe Biden ytret, at han ønsker at stramme landets lempelige våbenlovgivning.
I juni formåede det amerikanske Senat at gennemføre den første større lovændring på våbenområdet i 28 år. Senatet har i mange år været hæmskoen for en stramning af våbenlovgivningen.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Den nye lov betyder blandt andet, at flere mennesker skal igennem et baggrundstjek, hvis de ønsker at købe skydevåben. Det er blandt andre personer, der er dømt for vold i hjemmet. Det samme gælder personer med domme for alvorlig ungdomskriminalitet.
I forbindelse med underskrivelsen af den nye lov sagde Joe Biden, at der "stadig udestår meget arbejde", skriver AFP.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.