Glubske kunsttyve har med drømmen om at tjene hurtige millioner fingrene ude efter den franske maler Picasso. Faktisk er der begået så mange indbrud på museer og hos samlere, at der i Interpols database over stjålne kunstværker, er efterlyst 89 Picasso-værker.

Det fortæller Karl Heinz Kind, der leder Interpols afdeling for kunsttyverier fra den franske by Lyon.

»De 89 værker er både litografier, skulpturer og malerier. Men tallet kan sagtens være højere, for det er ikke alle lande, der rapporterer til os, når kunst bliver stjålet. Og vi kan først gå ind i en sag, når vi har fået en officiel henvendelse,« siger han.

Ud af Interpols 186 medlemslande, er det langt fra alle, der er lige gode til at varsle Interpol.

»Det kan selvfølgelig forringe mulighederne for at finde værkerne igen. Men når landene ikke rapporterer, er det ikke nødvendigvis af ond vilje. Det kan også være, fordi de mangler dokumentation,« siger han.

Uvidende tyve

Hollænderen Ton Cremers, der har fulgt kunsttyverier i årevis, fortæller, at tyvenes uvidenhed får dem til at gå efter de mest berømte kunstværker.

»Alle har hørt om Picasso eller Rembrandt, men hvad tyvene ikke ved er, at de er umulige at sælge videre, fordi ingen vil have et letgenkendeligt stjålet maleri hængende. Er du samler, vil du selvfølgelig gerne kunne vise din kunst frem,« siger han.

Den forklaring bakker Sebastian Lerche op om. Han er kommunikationschef hos auktionshuset Bruun Rasmussen.

»Alle kriminelle har hørt om Picasso, og når medierne fortæller om en enkelt kunstners prishimmelflugt, så stiger antallet af indbrud,« siger han.

Sebastian Lerche tvivler dog på, at ret mange af de stjålne picassoer er blevet solgt videre.

»Derfor kan man blive bekymret for, om de kan være gået tabt,« siger han.

Problemet er nemlig ikke kun, at værkerne er stjålet. Sandsynligheden for, at de er forsvundet for stedse, er nemlig stor.

Ødelagte værker

Som Nyhedsavisen beskrev onsdag, er der ifølge Art Loss Register, der arbejder med at spore stjålne kunstværker, mellem 75 og 80 procent risiko for, at et stjålet maleri aldrig dukker op, hvis det har en værdi på mere end 1,8 millioner kroner.

Sagen er, at tyvene ofte ikke kan sælge de stjålne værker videre. Derfor gemmes de væk på lofter og i kælderrum, hvor de først bliver fundet årtier senere. Andre gange bliver kunstværkerne solgt for slik til folk, der ikke aner, hvad de har med at gøre, og først efter generationer opdager, hvad de har haft mellem hænderne. Af og til sker det også, at kunstværker bliver ødelagt for at smadre bevismaterialet.

Heldigvis finder Interpol i mange tilfælde også de stjålne værker igen, fortæller Karl Heinz Kind.

»Det kan bare godt være, at der går en del år, før de dukker op.«