Endnu en dag
med sønderrevne kroppe. Endnu en dag
med brag og eksplosioner. Endnu en dag
i krig i Irak.
Mindst 37 mistede
i dag livet, da en uidentificeret kvinde gennemførte et attentat på bedende
mænd i en helligdom i byen Kerbala.
Det
rapporterer flere internationale medier, der også fortæller om mindst 54 sårede
i angrebet.
Imens
fortsætter USA’s vicepræsident Dick Cheney sit besøg i landet.
Ifølge New
York Times sagde Cheney, at de fem år siden krigens begyndelse ”uden tvivl har
været indsatsen værd”.
- Jeg synes,
at det har været en svær, udfordrende, men under alle omstændigheder en succesfuld
mission, sagde Cheney i den irakiske hovedstad Bagdad.