Antallet af dødsofre ved en brand i en karaokebar i det sydlige Vietnam er steget til mindst 32. Det oplyser myndighederne torsdag ifølge det vietnamesiske nyhedsbureau VNA.
Den voldsomme brand brød ud i karaokebaren tirsdag aften i byen Thuan An i Binh Duong-provinsen. Byen ligger i oplandet til Ho Chi Minh-byen.
Brandmandskab fik nogenlunde kontrol over branden sent tirsdag aften, men den ulmede videre til onsdag, og det tog mange timer, før de omkomne var fundet.
- 32 er bekræftet omkommet - 17 mænd og 15 kvinder, oplyser ministeriet for sikkerhed.
Eftersøgningen efter omkomne er indstillet.
Der var omkring 60 personer i baren, som havde 29 rum, da branden brød ud.
VNA skriver, at et karaokerum og et lager dagen efter stadig var utilgængeligt for redningsmandskabet på grund af varme.
Ved branden blev nogle røgforgiftet. En del sprang ned fra en balkon for at undgå flammerne og brækkede arme og ben.
Et øjenvidne ved navn Nguyen Sang, der bor i området ved karaokebaren, sagde tidligere til netavisen VnExpress, at mange sprang ud af bygningen under branden.
- Mange mennesker løb udenfor gennem hovedindgangen, men mange kunne ikke holde varmen fra flammerne ud og sprang ud, så de brækkede hænder og ben, sagde Sang.
På kort tid var anden og tredje etage i den brændende bygning fuldstændigt omspændt af flammer. Kunder og ansatte var fanget, da trappeopgangen var fyldt med tæt røg og blokerede nødudgangen, rapporterer statslige medier.
Branden er den dødeligste i Vietnam siden 2018, hvor 13 mennesker omkom i et lejlighedskompleks i Ho Chi Minh-byen.
I 2016 omkom 13 i en karaokebar i hovedstaden Hanoi, hvilket udløste en landsomfattende kampagne for større sikkerhed og kontrol med udskænkningssteder - navnlig karaokebarer.
Tre brandmænd omkom i sidste måned, da de kæmpede mod en brand i en karaokebar i Hanoi.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.