23 er dræbt og 167 meldes stadig savnet efter det jordskælv, der i går ramte Indonesien og startede lokale tsunamier. Det skriver BBC.
Hele landsbyer blev skyllet væk, da et jordskælv, 20 kilometer under havets overflade nær den indonesiske Ø Mentawai, sendte store bølger ind over land.
En lokal politimand fortæller til BBC, at dårligt vejr i området har besværliggjort redningsarbejdet.
I går morges udsendte den indonesiske regering en tsunamialarm, som dog senere på dagen blev trukket tilbage. Senere forklarede the Pacific Tsunami Warning Center, at skælvet havde skabt en stor tsunami, som dog gik i sig selv igen.
Lokale kan dog berette, at en kæmpe bølge har taget hundredvis af hjem med sig på øerne Pagai og Silabu og en gruppe australske turister forklarer, at deres båd blev revet i stykker af store bølger.
Skælvet målte 7,5 på Richter-skalaen.