Den bliver kaldt en af de værste mineulykker i Tyrkiet nogensinde, efter mindst 200 mennesker er bekræftet omkommet som følge af en eksplosion i en kulmine tirsdag.
Ifølge landets energiminister var der 787 personer under jorden, da minen pludselig blev ramt af en voldsom eksplosion. Herefter udbrød der brand i kulminen, der ligger i det vestlige Tyrkiet.
363 af disse mennesker er blevet reddet op i live, men mindst 200 er dræbt ifølge Tyrkiets officielle myndigheder. Det betyder, at der stadig er over 200 mennesker, der er fanget i minen, og som redningsmandskabet forsøger at nå frem til i tide.
Kulminen ligger i Soma, omkring 250 kilometer syd for Istanbul.