Uden storcentre, intet liv.
Omtrent sådan lyder bekymringen fra borgmestrene i ni mindre danske byer. De føler sig truet på livet af et nyt lovforslag om byers mulighed for at bygge storcentre.
Derfor tager borgmestrene i dag til Folketinget for at bede om, at loven ikke bliver gennemført.
- Det er ikke Folketingets opgave at udpege vindere og tabere blandt Danmarks byer og lovgive på en sådan måde, at folketings-politikere tvinger danskerne til at flytte sammen i de fem største byer og affolke de mellemstore byer, skriver borgmestrene i en pressemeddelelse fra borgmestrene.
Lovforslaget mangler ifølge borgmestrene visioner for, hvad der skal ske med udviklingen i de byer der størrelsesmæssigt ligger mellem de fem største og landsbyerne - og derfor ikke får lov til at bygge storcentrene.
De ni borgmestre skal argumentere over for Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalget.
Borgmestrene kommer fra Helsingør, Køge, Viborg, Holstebro, Slagelse, Holbæk, Frederikshavn, Sønderborg.