En domstol i Italien har netop afgjort, at det irske flyselskab Ryanair skal betale knap 24 millioner kr. i pension- og socialbidrag for en række medarbejdere med base i Italien. Det skriver Fagbladet 3F.
Sagen har været flere år undervejs og handler om det samme som i Danmark, nemlig baseprincippet: Hvilke regler gælder for Ryanairs ansatte, hvis de har udgangspunkt i andre lande end Irland?
Ryanair skal er dømt til at betale pension- og socialbidrag til sine medarbejdere med base i lufthavnen i Bergamo i Italien.
På samme måde som Arbejdsretten i Danmark har afgjort, at danske fagforeninger kan kræve overenskomst for Ryanairansatte, der er medarbejdere på Ryanairs base i København.
- Vi har noteret os afgørelsen og har allerede bedt vores advokater om straks at appellere afgørelse til Appelretten i Rom, siger Communications Manager Ronan O'Keeffe hos Ryanair til Fagbladet 3F.
Striden handler om Ryanairs manglende indbetalinger til den såkaldte INPS - det statslige socialsikringsinstitut, der også forvalter et antal særlige pensionsfonde.
Alle arbejdstagere, der udfører lønnet arbejde i Italien, er dækket af den obligatoriske socialforsikringsordning.