Det er et par år siden, at der rullede seks millioner kroner ind på kontoen for hvert afsnit af ”Game of Thornes”, der rullede over skærmen. Men derfor lider den 51-årige danske stjerne Nikolaj Coste- Waldau bestemt ingen økonomisk nød.
Nikolaj Coster-Waldau har netop afleveret et forrygende regnskab for sidste år fra sit firma NCW Copenhagen. Firmaet, der har en enkelt ansat, beskæftiger sig med ”agentvirksomhed indenfor reklamefilm, filmoptagelser m.v.” og altså ikke med skuespillerens honorarer i forbindelse med de ting, han medvirker i.
Der er dog alligevel rullet mange millioner kroner ind i firmaet i løbet af det seneste regnskabsår. Skuespilleren har mange doblet indtjeningen i forhold til det seneste regnskab, han afleverede.
Sidste år kom der imponerende 6.520.477 kroner ind i kassen – mens der i forrige regnskabsår ”kun” trillede 747.837 kroner.
Efter devisen, den der gemmer til natten, gemmer til katten, har skuespilleren trukket godt og vel hele baduljen ud af firmaet. Der er således brugt hele 6.166.564 kroner på løn til firmaets eneste ansatte, som må formodes at være skuespilleren selv. Det svarer til en månedsløn på den pæne side af en halv million kroner.
Nikolaj Coster-Waldau reklamerer for øjeblikket for hårfarve til mænd for Lóreal.