Petra Hamerlik leder forskningsgruppen "Hjernetumorbiologi" i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, og hun mener, at en af nøglerne til en ny behandling mod hjernekræft findes i kræftcellernes indre. Nærmere bestemt i det maskineri som kræftcellerne bruger til at vedligeholde, aflæse og kopiere generne. Det arbejde har Petra Hamerlik netop modtaget 11 mio. kr. til at fokusere på i de næste fem år.

Det er et nyt forskningsområde, som Petra Hamerlik og hendes kolleger nu går i gang med. Ikke kun for Kræftens Bekæmpelse, men på verdensplan. Faktisk er det så nyt, at der endnu kun er få, der arbejder med det. Derfor skal der udvikles nye teknikker, både i laboratoriet og i forhold til de dyreforsøg, der skal hjælpe forskerne med at eftervise deres teorier.

Netop derfor er Hallas-Møller stipendiet helt uvurderligt, forklarer Petra Hamerlik.

- At få så mange penge gør det muligt for os at planlægge et omfattende og langvarigt projekt. Det giver os mulighed for at forske i et område, som er helt nyt, og hvor det vil kræve lidt ekstra tid at udvikle de nødvendige metoder. Det er imidlertid også her, at muligheden for helt ny viden og helt nye veje til behandlinger ligger, så derfor er det af stor værdi at få en så stor og samlet bevilling, siger Petra Hamerlik.

Prisbelønnet, ung forsker

Petra Hamerlik er 35 år og kommer oprindeligt fra Slovakiet. Hun har allerede modtaget flere priser for sit arbejde, senest en anerkendelse fra det slovakiske udenrigsministerium, fordi hun gennem hårdt arbejde og talent har skabt sig en god karriere i udlandet og på den måde fremstår som et forbillede for andre unge slovaker.

Petra Hamerlik har gjort en stor indsats for at styrke forskningen i glioblastomer og har blandt andet i samarbejde med forskere fra Rigshospitalet, taget initiativ til at etablere Danmarks første biobank for hjernekræftforskning. Den indeholder blodprøver og vævsprøver fra glioblastomer, som patienter har sagt ja til, må bruges til forskning. Biobanken er et vigtigt værktøj for at forskerne kan få større viden om sygdommen, og den kan hjælpe i arbejdet med at udvikle nye behandlinger.

Mystiske buer

Et af de spørgsmål, Petra Hamerlik ser mest frem til at undersøge i det nye projekt, er de såkaldte R-loops. R-loops er hybrider af RNA og DNA, hvor de ellers lige strenge af DNA poser ud, og danner buer. I R-loops'ne er der særlig stor risiko for, at der opstår genetiske fejl, og det gør det helt oplagt at undersøge, om der her findes områder, man kan rette en behandling imod.Man ved meget lidt om R-loops, og alene det at vise, at de findes i glioblastomcellerne, er vanskeligt. Men det har Petra Hamerlik planer om at ændre på.

- Et af vores mål er at vise, hvilken betydning R-loops har i glioblastom-stamceller. Når vi har svaret på det, kan vi måske finde områder på dem, som vil være egnede mål for behandling. Det kan både gavne patienter med glioblastom men også andre former for kræft. Man mener nemlig, at R-loops også spiller en rolle i andre kræftformer, siger Petra Hamerlik.

Petra Hamerlik får overrrakt Hallas-Møller-stipendiet ved en ceremoni den 4. maj hos Novo Nordisk i Hellerup.

---------------------------------------------------------------------------

FAKTA

Tæt samarbejde om forskning

Den nye forskning sker i samarbejde med eksperter indenfor mange områder og indenfor forskellige teknologier. Petra Hamerlik har blandt andet et tæt samarbejde med eksperter i USA og fra forskningscentret BRIC, der er en del af Københavns Universitet.

Genetiske fejl kan gøre kræftceller modstandsdygtige

Glioblastomceller har ekstraordinært mange genetiske fejl, og det er en af grundene til, at sygdommen ofte er svær at behandle. Det betyder nemlig, at medicin, som måske virker på nogle glioblastomceller, ikke virker på deres naboceller, fordi de genetiske fejl har givet dem helt andre egenskaber.

Fejlene kan altså blandt andet skyldes fejl i de systemer, der vedligeholder generne. Dette ses også hos andre kræftformer, men de er usædvanligt hyppige hos glioblastomceller og især i de stamceller, som kræftcellerne opstår fra. Netop derfor er de interessante som et muligt mål for nye behandlinger. Større viden om hvad der går galt i cellernes indre, kan nemlig måske føre til behandlinger der kan forhindre at fejlene opstår.