Nu er der godt nyt for boligejere i landdistrikterne, hvor udskiftningen af olie- og naturgasfyr ofte er en udfordring.
De næste tre år afsættes der 25 millioner kroner til en ny støtteordning, der betyder, at en række virksomheder får støtte til at købe varmepumper, som de efterfølgende installerer og driver hos boligejere.
Ordningen skal give boligejere mulighed for at få installeret en varmepumpe på abonnement og kun betale for den forbrugte varme og eventuelt et engangsbeløb i forbindelse med tilslutningen.
Det fortæller energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V).
- Varmepumper spiller en afgørende rolle i omstillingen af vores energisystem. Derfor støtter vi nu helt konkret udbredelsen, så virksomhederne får et afsæt til at udvikle både bære- og levedygtige forretningskoncepter for fremtidens energiforsyning, udtaler han.
Op til fem virksomheder kan frem til udgangen af 2019 få støtte til hver at installere 350 varmepumper.
Et af kriterierne for at få støtte er, at virksomheden kan sikre, at dens løsning bliver tilgængelig for flest mulige bygninger, der i dag opvarmes med fossile brændsler.
Det er Energistyrelsen, der varetager støtteordningen, og virksomhederne kan søge om støtte frem til 3. oktober.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.