Lønløft på tre milliarder kroner til udvalgte grupper i det offentlige skal være fuldt indfaset allerede i 2026 med ny trepartsaftale.
Det oplyser Finansministeriet.
Regeringen havde oprindeligt spillet ud med en fuld indfasning i 2030. Men det skal altså ske fire år tidligere.
Der afsættes en milliard kroner til lønløftet i 2024, som stiger til tre milliarder i 2026. Dernæst skal det være varigt.
Inden tilbageløb og skat er beløbet, der i alt afsættes til lønløft og arbejdsvilkår, på 6,8 milliarder kroner.
- Det er en saltvandsindsprøjtning i vores velfærdssamfund for at sikre, at der vil være hænder til en god pleje og omsorg for vores børn, ældre og syge i de kommende år, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde mandag.
Lønløftet kommer personale i sundheds- og ældresektoren samt pædagoger til gode. Samtidig afsættes 30 millioner kroner til at løfte lønniveauet varigt for fængselsbetjente.
Det har tidligere været nævnt, at gennemsnitslønstigningen ville være på 2500 kroner månedligt per person, og at 200.000 ansatte ville være omfattet. Det holder nogenlunde med aftalen, siger Wammen:
- Men det er klart, at det vil blive meget afhængigt af, hvordan man forhandler sig frem i de overenskomstforhandlinger, der kommer, siger Wammen.
Trepartsaftalen indeholder en ambition om at få flere på fuld tid og til at tage skæve vagter, eksempelvis om aftenen eller i weekenden.
Der skal blandt andet være et anciennitetstillæg til sygeplejersker, jordemødre og social- og sundhedsassistenter, som træder i kraft tidligst efter fire års beskæftigelse.
Det har været omdiskuteret, at regeringen blander sig i løndannelsen i det offentlige. Det adresserer Kommunernes Landsforenings forhandlingsleder, Michael Ziegler (K), på pressemødet.
- Vi er glade for, at det er første, sidste og eneste gang, at vi skal igennem sådan et forløb, for vi har aftalt, at det fremover er op til parterne at forhandle.
Det er personer på fuld tid og personer, der tager skæve vagter, som tilgodeses i lønløftet. Men Wammen understreger, at ingen tvinges på fuld tid eller til nat- og weekendarbejde.
- Det er en mulighed og et tilbud, og det tilbud håber vi, at mange tager imod, siger han.
/ritzau/