Danmarks tilstedeværelse i og omkring Arktis og Nordatlanten kommer til at blive styrket.
Det er hovedbudskabet i en ny forsvarsaftale om Arktis, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har præsenteret på et pressemøde i Forsvarsministeriet mandag aften.
I aftalen afsættes der omkring 14,6 milliarder kroner, fremgår det af aftaleteksten.
Der skal blandt andet anskaffes tre nye arktiske skibe og to yderligere langtrækkende droner til overvågning samt en styrkelse af satellitkapaciteten. I alt skal der bruges 11,8 milliarder kroner alene til militære kapaciteter.
De tre nye skibe skal på sigt erstatte Danmarks fire inspektionsskibe af Thetis-klassen, der alle er gamle og slidte.
Aftalen er indgået mellem regeringen og forsvarsforligskredsen, som kun Alternativet og Enhedslisten ikke er en del af.
Arktis-aftalen kommer, samtidig med at USA's præsident, Donald Trump, har udtrykt ønske om kontrol over Grønland.
Han har blandt andet sagt for nylig, at Danmark ikke kan "levere friheden" for Grønland i en "dårlig situation", hvor der er kinesiske og russiske skibe omkring landet.
På pressemødet deltager Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, også. Hun siger, at de tre nye skibe i Arktis "sikrer robusthed".
- Vi er også bevidst om, at den sikkerhedspolitiske situation har ændret sig, og det må vi tage højde for.
- For mig har det været en stor prioritet med anskaffelsen af nye arktiske skibe. Jeg ved, hvilken stor rolle de spiller. De betyder meget for den enkelte grønlænders sikkerhed, siger Vivian Motzfeldt.
Troels Lund Poulsen oplyser, at Arktis-aftalen mandag blot er en første delaftale om Arktis og Nordatlanten.
- Det er vigtigt at sige, at der også bliver brug for at gøre yderligere og tage yderligere politiske initiativer. Det har vi besluttet at gøre op til sommeren 2025.
Af aftaleteksten fremgår det, at Danmark, Færøerne og Grønland er enige om, at "den sikkerhedspolitiske situation kræver yderligere initiativer".
Forsvarsministeren siger videre på pressemødet, at en ny flådeplan også er på vej. Her begynder forhandlingerne i marts.
Tilbage i 2021 blev der også indgået en Arktis-aftale, der dengang blev omtalt som en Arktis-kapacitetspakke. Der blev afsat 1,5 milliarder kroner til blandt andet langtrækkende arktiske droner og radarstationer.
Men fire år senere er en række dele af aftalen endnu ikke blevet til virkelighed. Det har både DR og Weekendavisen beskrevet.
Troels Lund Poulsen erkender også, at "vi har gjort for lidt gennem skiftende regeringer".
- Som alle partier har sagt, anerkender vi, at der skal gøres meget mere i forhold til Arktis og Nordatlanten, siger han.
/ritzau/