En vildfaren tennisbold ramte for 27 år siden et maleri, og sendte det fluks ned bag sofaen.
Her har det ligget lige siden, men nu viser det sig, at støvsamleren måske er 1,5 milliarder kroner værd, skriver The Daily Telegraph
Maleriet forestiller Jesus og Jomfru Maria, men maleren Michelangelo blev aldrig færdig med billedet. Det har længe tilhørt familien Kober fra Buffalo, hvor de altid har joket med, at det var en ægte "Mike".
For nylig hev familien så maleriet op bag sofaen og tog det med til en italiensk konservator og historiker. Han er overbevist om, at maleriet er en ægte Michelangelo og måske århundredets kunstfund.
Skulpturen på billedet forestiller den berømte Pieta-skulptur, som Michelangelo formede til Peterskirken i Rom.
Infrarøde stråler viser op til flere ændringer i maleriet undervejs, og det skulle ifølge konservatoren være en af pilene, der peger på en ægte Michelangelo.
Maleriet tilhørte en tysk baronesse, som gav det til en hofdame. Det var svigerinden til Mr. Kobers tip-tip oldefar, som tog maleriet med til USA i 1883