Har du altid drømt om en tur ud i rummet – faktisk helt til månen? Så har muligheden faktisk aldrig været større. Den japanske milliardær Yusaku Maezawa leder nemlig netop nu efter otte personer, der sammen med ham vil tage på en ugelang rumfærd
Turen, der går til og rundt om månen, bliver i samarbejde med Elon Musk’s SpaceX, og er planlagt til 2023. Det var oprindeligt planen, at milliardærens gæster skulle være kunstnere, men nu har han ændret konceptet for at give folk fra hele verden den unikke mulighed.
Første skridt i udvælgelsesprocessen løber til 14. marts, og ansøgere skal først gennemføre et medicinsk tjek – og senere et personligt interview med milliardæren. Han lover så til gengæld at betale hele regningen ombord på SpaceX’s genbrugelige rumskib, kaldet Starship.
Japaneren har skabt sin formue på online modeforretningen Zozo Inc, som han solgte i 2019. Han vil ikke fortælle, hvor meget han betaler for rumturen. Men afslører dog, at det er mere, and da han for nylig betalte 110 milloner dollars (678 mio. kr) for et maleri af Jean-Michel Basquiat.
Og man behøver ikke være en atletisk supermand for at få plads på rumskibet. Det er japaneren nemlig heller ikke selv.
Skulle du være interesseret i en tur/retur til månen, så se mere på den særlige hjemmeside. Den finder du her.