Milla bedste afrikaner

Roger Milla fra Cameroun er i en internetafstemning kåret til den bedste afrikanske spiller i 50 år.

Den legendariske angriber fra Cameroun Roger Milla er blevet kåret til den bedste afrikanske spiller i de seneste 50 år. I en internetafstemning lavet af det afrikanske fodboldforbund fik angriberen 2246 stemmer og vandt dermed foran Mahmoud El Khatib og Hossam Hassan fra Ægypten og Samuel Eto’o fra Cameroun.

Milla brød i gennem internationalt, da han med hele 38 somre på bagen scorede fire mål ved VM i Italien i 1990. Mirakuløst var han også med fire år senere i USA og nettede endda en enkelt gang i slutrunden.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.