Uønskede invasive planter og dyr som hybenrose, bjørneklo, mink eller mårhund påfører samfundet så store skader og omkostninger, at der er brug for en skrappere indsats i form af opstramning og lovgivning i kampen mod dem.
Det anbefaler de såkaldte miljøvismænd i Det Miljøøkonomiske Råd i et nyt oplæg. De indslæbte arter påfører samfundet udgifter på anslået knap en milliard kroner om året - og så er værdien af skaderne på naturens mangfoldighed endda slet ikke regnet med.
- Skønnet over omkostninger viser, at der potentielt er væsentlige omkostninger forbundet med invasive arter i Danmark, hedder det i rådets årlige diskussionsoplæg
Omkostningerne omfatter både helbredsskader som allergi og udslæt, produktionstab og skader på bygninger og infrastruktur - og hertil kommer altså dårligere levevilkår for andre dyr og planter.
Den danske handlingsplan mod indslæbte arter "indeholder anbefalelsesværdige principper", men indsatsen synes endnu ikke at stå mål med de gode hensigter, mener miljøvismændene.
De efterlyser en mere systematisk tilgang i vurderingen af, hvilke af de uønskede arter vi bør sætte ind over for, så vi kan begrænse deres udbredelse eller forhindre dem i at få fodfæste herhjemme.
Der er mange forskellige aktører involveret i kampen mod de uønskede dyr og planter: Haveejere, skovejere, ejere af landbrugsejendomme, kommuner og staten. I de fleste tilfælde er indsatsen ikke koordineret - med mårhunden som en af undtagelserne.
- Det fører til en ineffektiv indsats, fordi de invasive arter er grænseoverskridende, og en manglende indsats i én kommune medfører, at indsatsen i nabokommunen bliver mindre effektiv - som eksempelvis med kæmpebjørneklo, skriver rådet i oplægget.
I kampen mod de væsentligste invasive arter er der derfor brug for en national prioritering af kræfter og penge - og der skal følges op med lovgivning, der klargør opgaverne og ansvaret for den enkelte aktør, anbefaler vismændene.
ritzau/