"Jeg sætter dialog og åbenhed meget højt. Det er vigtigt at sikre begge dele - også i lovarbejdet. Derfor handler jeg med det samme på baggrund af den kritik, der er rejst". Sådan sagde miljøminister Ida Auken sidste år, da hun efter massiv kritik måtte trække et lovforslag tilbage, der ville have givet ministeriet mulighed for at underkende afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet. Ikke desto mindre fremsætter miljøministeren nu igen et lovforslag, der fratager borgere en mulighed for at klage over tilvejebringelsen af de fremtidige vandplaner.

"Sidste år forsøgte ministeren at fremsætte et lovforslag, der ville umyndiggøre klagenævnets afgørelser. Den gik ikke. Denne gang forsøger miljøministeren på en mere fiffig måde at gøre det samme. Nu pakker man vandplanerne ind i bekendtgørelser, og dem er der ikke klageadgang til", siger viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt.

Fjernelsen af klageadgangen, for så vidt angår bekendtgørelser om miljømål og indsatser i den fremtidige vandplansregulering, er et meget væsentligt kritikpunkt i lovforslaget, mener Landbrug & Fødevarer. Første gang vandplanerne blev fremlagt, kom der mere end 4000 høringssvar, der primært drejede sig om forkert klassifikation af vandløb. Det vil stadig være muligt at afgive høringssvar, men de mange høringssvar understreger behovet for klageadgang i sager om vandplanerne, mener viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt:

"Det her kan kun tolkes, som at man ønsker at indskrænke borgernes mulighed for at blive hørt i væsentlige dele af fremtidens vandmiljøplanlægning i Danmark. Det er stærkt problematisk, at man fratager muligheden for at påklage de kommende bekendtgørelser og et brud på det demokrati, vi alle værner om i Danmark. Jeg synes, det er trist", siger han.

I strid med Aarhus-konventionen

Lovforslaget er, i følge Landbrug & Fødevarer, imod principperne i Aarhus-konventionen, der er ratificeret af EU, og mere end 40 lande, herunder naturligvis Danmark. Aarhus-konventionen skal blandt andet fremme borgernes adgang til en enkel og billig prøvelse af forvaltningsmyndighedens grænser. Borgerne vil efter afskæringen af klageadgangen kun have adgang til anfægtelse gennem søgsmål, hvilket forekommer uforeneligt med Aarhus-konventionen, mener Landbrug & Fødevarer:

"Med den stækkede klageadgang risikerer staten en byge af retssager om ekspropriation, og erstatningerne her kan hurtigt løbe op i et milliardbeløb. Det her er stik imod regeringsgrundlaget, der lægger vægt på borgerinddragelse. Derfor undrer det mig, at man indskrænker borgernes muligheder for at blive hørt", siger viceformand Lars Hvidtfeldt.

Fortsat manglende konsekvensvurderinger

Lovforslaget mangler endnu engang en vurdering af de økonomiske konsekvenser - eller i det mindste præcisering af hvor i processen, de økonomiske konsekvensvurderinger skal foretages. De økonomiske konsekvensvurderinger i forbindelse med vandløbsindsatsen er altafgørende i forhold til omfanget af den indsats, der sættes i værk.

Netop de manglende økonomiske konsekvensberegninger er et af Landbrug & Fødevarers helt store ankepunkter i forbindelse med den nuværende vandplanindsats.

"Regeringen har en helt urealistisk forestilling om, hvad vandplanerne kommer til at koste det danske samfund. Alene vandløbsindsatsen vil hurtigt løbe op i adskillige milliarder kroner i tabt produktionsjord. Derfor har vi brug for en realistisk konsekvensvurdering, der en gang for alle gør det tydeligt, hvor dyre vandplanerne bliver for Danmark", siger viceformand Lars Hvidtfeldt.

Lovforslaget skal danne den juridiske ramme for arbejdet med vandplanerne fra 2015 og frem. Forslaget skal førstebehandles den 22. november.

Yderligere oplysninger:

Viceformand i erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt via pressekonsulent Jens Dissing Munk, telefon 30178874, mail: jdm@lf.dk