Der er mandag morgen folk på vej fra Miljøkontrollen til Ungdomshuset, bekræfter Miljøkontrollen.
Det kan betyde, at nedrivningen af huset på Jagtvej 69 indstilles.
Ifølge Nyhedsportalen Modkraft.dk er der ikke taget hensyn til forhold som støv, hvilket der skal. Derfor kan det nu, i yderste konsekvens ende med, at politiet skal medvirke til at stoppe nedrivningen, fordi de skal sørge for at effektuere påbud fra Miljøkontrollen.
Ifølge Modkraft.dk blev der i fredags givet dispensation fra Københavns Kommunes Miljøkontrol til nedrivning. Men Teknisk Udvalg og direktøren for Miljøkontrollen kendte i morges tilsyneladende intet til tilladelsen. Morten Kabell er Enhedslistens medlem af det tekniske udvalg, der skal informeres om dispensationer. Han siger til Modkraft:
– Det politiske udvalg har ikke været informeret om dispensation til nedrivningen. Jeg ringede til direktøren for Miljøkontrollen kl. 8.30 i morgens, og spurgte, hvad der foregik. Han anede intet om nogen dispensation, men undersøgte sagen, ringede og fortalte, at der er givet dispensation. Men der er ikke taget hensyn til forhold som støv. Og det skal der.