Miljøgruppe opildner til kamp for Afrikas elefanter

Elefanter trues ikke kun af krybskytter. På længere sigt skal der kæmpes for deres miljø og deres habitater.
En miljøgruppe går nu i spidsen i kampen for at redde Afrikas elefanter.
En miljøgruppe går nu i spidsen i kampen for at redde Afrikas elefanter. Foto: Stefan Heunis/AFP

I kampen mod krybskytter, der dræber elefanter for at få elfenben, risikerer at bortlede opmærksomheden fra langt større trusler mod Afrikas store dyr.

Gruppen "Space for Giants", der kæmper for beskyttelse af elefanter, siger ved et internationalt stormøde i Botswana, at helt op til 96 elefanter dagligt bliver illegalt dræbt af krybskytter.

Det rapporterer BBC.

- Men der er håb om, at tallet er faldende på grund af strengere lovgivning, bedre beskyttelse i terrænet og et stort fald i salget af elfenben i Kina, hedder det i en erklæring fra stormødet i Botswana.

Men fundamentale trusler mod verdens største pattedyr på landjorden består, da mennesket tager mere og mere af elefanternes naturlige habitater.

Over de næste 30 år vil Afrikas befolknings tal blive mere end fordoblet, og der vil blive øget efterspørgsel på landbrugsjord og på jord til boliger. I det lys kan det blive svært at kæmpe for leveområder til elefanter, medmindre dette knyttes sammen med visioner om vedvarende energi, økoturisme og store internationale investeringer.

The Giants Club ledes af præsidenterne i Botswana, Kenya. Gabon og Uganda - de fire lande, som tilsammen har over halvdelen af Afrikas tilbageværende elefanter (omkring 415.000).

Organisationen er et globalt forum for visioner om udviklingen af det afrikanske kontinent med international støtte fra politiske ledere, miljøvidenskab og velgørenhed.

Dertil kommer, at der vil blive satset stærkt på udvikling af bedre journalistik, som skal holde verden orienteret om bestanden af elefanter med flere facts og mere reportage om udviklingen andres oplevelse af truslen mod bestanden.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.