Miljø og klima er for alvor begyndt at toppe meningsmålingerne som et af de mest afgørende politiske temaer. I december konstaterede en Norstat-måling for Jyllands-Posten og netmediet Altinget, at den grønne dagsorden for første gang lå øverst på vælgernes liste over vigtige politikområder.
Det billede bekræftes nu af en måling, som Kantar Gallup har foretaget for Danmarks Naturfredningsforening, skriver Information.
Her har 57 procent af vælgerne svaret, at en kommende regering bør prioritere miljø og klima højere end flygtninge og udlændinge. Omvendt fremhæver 35 procent af vælgerne udlændingespørgsmålet over miljø og klima.
- Vi har aldrig før set, at klima og miljø har været et så væsentligt tema, siger professor i statskundskab Kasper Møller Hansen, der forsker i vælgeradfærd.
Særligt – og måske knap så overraskende – er det blandt oppositionens vælgere, at miljø og klima topper dagsordenen. Her svarer hele 78 procent, at klimapolitik er vigtigere end udlændingepolitik. For blå bloks vælgere er det 37 procent.
Central del af valgkamp
Den nye måling understreger, at den grønne dagsorden vil blive en central del af valgkampen, mener Kasper Møller Hansen.
- Selv om regeringen med deres klimaudspil har forsøgt at lægge diskussionen død, er der ingen tvivl om, at de venstreorienterede vælgere vil have en stærk prioritet på området, mens de ikke vil ovre på den anden side, siger professoren.
Det er tilsyneladende ikke kun i målinger om folketingsvalget, at det grønne er blevet afgørende. For nylig viste en Wilke-måling, at klima har trumfet migration som det vigtigste emne for de danske vælgere ved det kommende valg til Europa-Parlamentet.
Det skrev netmediet PolicyWatch mandag i sidste uge.
Sikkerhedstrussel
Derudover ses klimaforadringer nu også som klodens største sikkerhedstrussel – efterfulgt af angreb fra militante islamister og cyberangreb. Det konkluderede en global meningsundersøgelse, som det uafhængige amerikanske analysefirma Pew Research Group mandag præsenterede.
Når man ser på vælgernes begejstring for miljø og klima, er det bemærkelsesværdigt, at fokus i mediebilledet stadig i høj grad kredser om flygtninge- og udlændingepolitik. Det mener professor og valgforsker Rune Stubager fra Aarhus Universitet.
- Der bliver også talt og skrevet meget om miljø- og klima, men udlændingespørgsmålet har en helt central placering i forhold til kampen om vælgerne og mellem partierne, siger Rune Stubager.
- Det er det, der splitter den røde blok på grund af Socialdemokratiets bevægelse. Derfor er det sprængfarligt med henblik på, hvad der kan ske i en regeringsdannelse, hvis der bliver et rødt flertal, siger han.
Kampen om svingvælgerne
Men hvorfor fylder udlændinge så meget, når flertallet af danskere finder klimaet vigtigere?
Ifølge Rune Stubager skyldes det de afgørende svingvælgere, som langt fra udgør et flertal, men som stadig kan nå at skifte parti hen over midten:
- Socialdemokratiet har de seneste 20-30 år tabt store vælgergrupper til Venstre og Dansk Folkeparti. Hvis de skal have dem hjem, er de nødt til at gøre det med en stram udlændingepolitik, forklarer Stubager.
I disse dage går tusindvis af skolestrejkende børn på gaden over hele verden, anført af den 15-årige svenske skoleelev Greta Thunbergs #FridaysForFuture. Hele vejen fra Ribe til Bruxelles og Australien forsøger eleverne at råbe magthaverne op og sætte fokus på klimaforandringerne. Og dykker man ned i Gallup-målingen, er det også blandt den yngre generation, at klimaet prioriteres højest. 69 procent af de 18 til 35-årige peger på miljø og klima som værende vigtigere end udlændingepolitik, mens det kun er 21 procent af aldersgruppen, der tilkendegiver det modsatte. Ti procent svarer ’ved ikke’.
- Det er interessant, at det grønne er prioriteret af de yngste vælgere. De vil have mere miljø- og klimadiskussion, mens udlændingespørgsmålet står stærkere i de ældre grupper, siger Kasper Møller Hansen på baggrund af målingen.
Ligesom i de fleste andre meningsmålinger er ’miljø’ og ’klima’ i Gallup-undersøgelsen kombineret under én hat. Det samme gør sig gældende med ’flygtninge’ og ’udlændinge’.
Det til trods for at det ret beset er forskellige politiske diskussioner, der ligger bag henholdsvis miljø og klima – og flygtninge og udlændinge.
Ifølge professorerne er det ikke noget, der skader målingens troværdighed. Tværtimod. Det handler om at præsentere et forsimplet billede af virkeligheden, forklarer både Rune Stubager og Kasper Møller Hansen.
- Vi kan godt diskutere, at klima og miljø eller flygtninge og migranter er to forskellige ting, men når vi skal forstå, hvordan danske vælgere bevæger sig, så er det en ret væsentlig dimension. På den ene side har man et værdipolitisk standpunkt. På den anden side mener man, at flygtninge skal begrænses så meget som muligt, og at klima og miljø ikke er af så stor betydning, siger Kasper Møller Hansen.
- Jeg er ikke så bange for, at det her billede i målingen er forkert. Ja, der er flere nuancer end som så, men det her er det overordnede billede,«siger han.
Ifølge Rune Stubager handler det også om, hvordan de politiske diskussioner historisk set har udviklet sig. Den grønne dagsorden var i 1970’erne drevet af en forureningstilgang i forhold til vandløb, skov, natur og luft. I dag er der så blevet lagt en klimadimension ind i diskussionen.
- Hvis du siger miljøbeskyttelse, vil mange associere det med klima, tror jeg. Det er lidt lige meget, hvilket ord man bruger, så associerer folk stadig det samme, siger Rune Stubager.
- Og hvis man tager fat i emnet om flygtninge og indvandrere, bliver der heller ikke for alvor skelnet i den politiske diskussion. Det er under samme hat som udlændinge, selv om det er forskellige grupper. For manges vedkommende handler det om muslimer, siger Stubager.
Information