Der bliver trængsel i de københavnske arresthuse under klimatopmødet i december. Og Barack Obamas besøg vil sandsynligvis ikke give færre aktioner.
Chefpolitiinspektør Per Larsen siger, at man jo kan kalde det, hvad man vil. Men når arresthusene ikke har ledige senge, så må man tænke alternativet.
"Men vi er jo nødt til at have en eller anden lokalitet, hvor vi kan huse folk, og hvis vi overholder de spilleregler, der nu en gang er, så er der ingen problemer med det," siger Chefpolitiinspektør Per Larsen til DR Nyheder.
Nu har politiet fundet stedet, hvor aktivisterne kommer til at overnatte, når de er kommet i politiets klør. Det bliver en lagerhal i Valby i København, afslører DR. Lagerhallen har plads til 500 mennesker.
"Hvis man kigger på den hal, så ligner det, at mennesker skal opbevares som dyr, og det tror jeg aldrig nogensinde, der bliver brug for at gøre," siger Julie Malling, der er klimaaktivist.
Cop15 finder sted fra den 7.-18. december.