AC Milan har længe været en af de mest frygtede modstandere ud i disciplinen Europa-cup fodbold. I år må italienerne fra AC Milan dog sande, at det ikke bliver til europæisk sølvtøj.
På hjemmebanen Giuseppe Meazza formåede de nemlig kun at hente 2-2 mod Werder Bremen, og da det første opgør på Weser sluttede 1-1, så er milaneserne ude på reglen om flest scorede udebanemål.
Det startede ellers fint for de rødsorte, da Andrea Pirlo scorede på straffespark efter en lille halv time. Og blot seks minutter senere lignede det en afgørelse. Det brasilianske stortalent Pato bragte Milan foran 2-0 på oplæg fra den spillende legende Paolo Maldini.
I anden halvleg skruede tyskerne dog op for gassen, og især Claudio Pizarro fra Peru var i spillehumør.
Først reducerede han og med tolv minutter igen lavede han også det afgørende 2-2-mål på sin hovedstødsscoring nummer to.
Danske Daniel Jensen så det meste af kampen fra bænken, men blev indstiftet i overtiden.