Ronaldo skal væk fra Real Madrid og AC Milan har længe været på tale som Ronaldos nye klub. Nu bekræfter Milans vicepræsident interessen for brasilianeren.
» Det er rigtigt, at vi er interesserede i Ronaldo. Vi er klar til at forhandle med Real Madrid,« siger Adriano Galliani til den spanske radiostation Punto Radio
Galliani tilføjer, at han allerede har holdt møde med Real Madrids tekniske rådgiver Franco Baldini.
Tirsdag fortalte sportsbladet Marca, at Milan vil have Ronaldo uden at betale overgangssum, hvilket Real Madrid afviser.