Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Med løbeklubben TURC som deres initiativ, træder Mikonomi.dk ind i kampen om at blive den sundeste arbejdsplads i Danmark i 2018. TURC, som løbeklubben hedder, står for The Unambitious Running Club, da klubbens formål er, at alle medarbejdere, uanset niveau, skal kunne løbe med.
"TURC blev stiftet for at støtte det sociale på arbejdspladsen og for at få bragt motion ind som en naturlig del af arbejdsugen. Det er nemlig vigtigt for os at skabe en arbejdsplads, hvor vi på alle måder prøver at skabe glade, sunde og motiverede kollegaer", fortæller Glen Michaelsen medstifter af TURC.
TURC-spirit, bedre sammenhold og øget energi
Som et resultat af dette inititativ har Mikonomi.dk oplevet et bedre sammenhold blandt medarbejderne samt et højere energiniveau. Yderligere har løbeklubben, som ligeså har egen maskot, givet medarbejderne noget helt unikt - nemlig TURC-spirit. Denne ånd er noget helt specielt, og noget som bidrager til en sundere, og ikke mindst hyggeligere, arbejdsplads.
Danmarks Sundeste Arbejdsplads 2018
Danmarks Sundeste Arbejdsplads, også kendt som Initiativprisen 2018, er et samarbejde mellem Falck Healthcare, Dansk Erhverv, Forsikring & Pension samt Dansk Firmaidrætsforbund. Sammen ønsker de at hylde en sund arbejdsplads ved at sætte fokus på initiativer, der har til formål at øge sundheden på de danske arbejdspladser.
Du kan læse mere om initiativet her.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.