FC Midtjyllands Mikkel Thygesen er ude i op til et par måneder.
Den landsholdsaktuelle offensivspiller, der denne sommer blev hentet tilbage til FCM efter et mislykket ophold i Tyskland, brækkede nemlig et ribben under gårsdagens vægttræning.
»Jeg er helt nede i kulkælderen, for vi står jo lige på kanten af en både sjov og hård periode med topopgøret mod OB og kampene mod Lokomotiv Moskva i UEFA Cuppen,« siger han til FCM s hjemmeside.
SOKI