Håndboldstjernen Mikkel Hansen har fået fri i forbindelse med den kommende familieforøgelse og deltager ikke i torsdagens testkamp mod Ungarn i Aarhus.
Paris Saint-Germain-backen møder ind i VM-lejren efter et par dage.
Det oplyser Dansk Håndbold Forbund kort inden torsdagens kamp.
Forbundet kan ikke oplyse, om fødslen allerede er sket.
Danmark møder også på søndag Ungarn i en testkamp, inden det går løs ved VM på hjemmebane.
Danmark spiller sin første VM-kamp mod Chile 10. januar i København. Derefter rykker holdet videre til Herning i resten af gruppespillet.
I gruppe D skal Danmark desuden møde Tunesien, Saudi-Arabien, Østrig og Norge.
/ritzau/