Mesterholdet Rosenborg begynder langsomt at skrabe point sammen i den bedste norske række.
Lørdag var holdet på besøg hos Lillestrøm, og her blev det 1-1 efter en scoring af Mike Jensen.
Danskeren sørgede for udligningen efter en god time, efter at hjemmeholdet var komme foran 1-0 i første halvleg.
I den seneste runde sikrede Rosenborg sæsonens første sejr, da Sarpsborg 08 blev besejret 1-0, og her var det også den danske Rosenborg-anfører, der scorede målet.
De tre point kom efter en miserabel indledning på sæsonen i Eliteserien, hvor Rosenborg lå sidst i rækken.
Nicklas Bendtner var helt ude af truppen lørdag, efter at han sad på bænken i hele opgøret mod Sarpsborg.
Efter den kamp var Bendtner ude med riven i den norske avis VG, hvor han udtalte, at han ikke havde fået nogen forklaring på, hvorfor han ikke spiller.
Bendtner var senest med fra start, da Rosenborg tabte 0-3 til Molde runden forinden.
Efter kampen mod Lillestrøm gav Bendtner igen lyd fra sig og denne gang på sin Instagram-profil. Her takkede danskeren for opbakning fra folk, der har udtrykt sympati for Bendtners situation.
- Jeg holder utrolig meget af klubben og ønsker kun klubben og mine holdkammerater det bedste altid. Jeg håber på snart at være en del af holdet igen og kunne hjælpe med at vende skuden, skriver Nicklas Bendtner.
Det ene point mod Lillestrøm betyder, at Rosenborg ligger tredjesidst i rækken med seks point.
Under Rosenborg ligger Strømsgodset og Tromsø med henholdsvis fem og fire point. Begge hold er noteret for en kamp færre.
Molde topper rækken med 17 point for syv kampe.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.