Migranter forsøger at storme færgen i Calais
Henter afspiller ...
/ritzau/
Der var uro i den franske havneby, hvor 4000 mennesker bor i en midlertidig teltlejr.

Fransk politi fortæller om 2000 demonstranter på gaderne i Calais, hvor både supportere og migranter viste deres frustration over, at migranterne ikke kan få lov til at fortsætte deres lange rejse fra Afrika og Mellemøsten til England. Efterfølgende lykkedes det omkring 50 af migranterne at trænge igennem hegnet og storme færgen, der sejler over den Engelske Kanal. Derfor blev afgangene forsinket, mens politiet fik tømt færgen for blinde passagerer. Migranterne blev kørt tilbage til den midlertidige teltlejr, hvor omkring 4000 mennesker opholder sig.