Danske Spil har også vurderet de nye par i "Vild med dans" - og fundet deres favoritter til både at tabe og vinde.
Skal man tro spillemyndigheden, så bliver det erfarne Mie Moltke, som vinder løjerne på dansegulvet sammen med partneren Kamal Hassan.
I tilfælde af sejr i det populære program, så giver parret således kun dine penge igen 3,25 gange.
Mads Vad og May Lifschitz er også blandt favoritterne og følger tæt med 4,50 gange din indsats, hvis parret altså ender med at vinde.
Realitystjernen Philip May er Danske Spils tredjestørste favorit til at løbe med sejren og giver sammen med dansemakkeren Camilla Dalsgaard pengene igen seks gange i tilfælde af sejr.
De helt store gevinster findes dog i den anden ende, hvis du altså er bedre til at spotte gode dansefødder end Danske Spil.
Dot Wessman og spritnye Nikolaj Lund giver således pengene igen hele 35 gange, - hvis de altså vinder.