De syv rigtige vindertal i Lotto har ladet vente lidt på sig, men lørdag lykkedes det omsider for en heldig dansker at knække koden til millionerne.
Efter et par uger uden nogen vindere af førstepræmiepuljen ramte en midtjyde nemlig de syv rigtige tal, og det udløste 19 millioner kroner.
Den heldige midtjyde købte nemlig en kupon med vindetallene hos Føtex Ikast i Ikast-Brande Kommune. Det er første gang siden 2020, at der har været en vinder fra kommunen.
Den ene af lørdagens to vindere af en million kroner i den såkaldte millionærgaranti havde købt en kupon hos Meny i Hjørring, mens den anden vinder spillede med online fra Bornholm.
Selv om de 19 millioner lyder af meget, er lørdagens gevinst dog ikke i nærheden af være blandt de største lottogevinster i Danmarkshistorien - det kræver således en gevinst på 148 millioner, hvis man skal med i top 5. Det er udelukkende gevinster i Eurojackpot og Viking Lotto, der optræder på denne liste.
1. Person fra Helsingør vandt 315.009.958 kroner i Eurojackpot i 2015.
2. Person fra Roskilde vandt 310.785.127 kroner i Eurojackpot i 2021.
3. Person fra Kalundborg vandt 210.688.619 kroner i Eurojackpot i 2018.
4. Person fra Helsingør vandt 206.913.776 kroner i Vikinglotto i 2020.
5. Person fra Hjørring vandt 148.183.435 kroner i Eurojackpot i 2017.
Kilde: Danske Spil