Der var spilleglæde og angrebsiver, da Brøndby var på besøg i det SønderjyskE.
Efter 13 minutter gjorde den unge, blonde bomber Simon Makianok det til 1-0 for gæsterne.
Da der var spillet femten minutter, fik landsholdets snurretop Dennis Rommedal en dyb stikning. Med en overlegen finte sendte han bolden den ene vej og løb selv den anden rundt om målmanden. Han nåede bolden lige før baglinjen og fik den med nød og næppe i mål fra en meget spids vinkel.
Føring holdt dog kun få minutter. Først satte Eyjolfur Hedinsson en kølig venstre pote på et indlæg fra højre side.
Og få minutter senere kom udligningen. Quincy Antipas fik rettet et faldt frispark fra venstre side i nettet med en hurtig fodmanøvre.
Men også Brøndby kunne svare hurtigt igen. En høj aflevering hen over forsvaret endte igen for Rommedals fødder. Opskriften var den sammen som tidligere, men afslutningen hård og resolut ind bag en chanceløs Nathan Coe.
Efter en halv times spil kom endnu en udligning. Lasse Vibe står for målet. Han bliver spillet på kanten af offside, snyder Daniel Stenderup med et træk ind i banen og hamrer bolden fladt i kassen.
Resten af halvlegen holdt de to mandskaber sig i skindet, selv om der var chancer til begge sider.
Pausestillingen på 3-3 holdt gennem hele anden halvleg, og de to mandskaber måtte dele de to point.
I den anden kamp i superligaen vandt HB Køge 2-1 mod AC Horsens