Hans Henrik Andreasen er de seneste uger igen og igen blevet sat i forbindelse med OB, og nu har parterne så fået papir på hinanden.
Hans Henrik Andreasen, der tidligere har spillet for Esbjerg, skifter til OB fra den tyske klub Greuther Fürth. OB-direktør Kim Brink ser midtbanespilleren som en klar forstærkning af en i forvejen stærk trup.
-
Hans Henrik er en dygtig og arbejdsom midtbanespiller, som både er
rutineret, men samtidig er i sin bedste fodboldalder. Han tager rutine
og erfaring med sig hjem fra Tyskland, og han er bestemt en spiller,
der vil kunne styrke vores midtbane, siger Kim Brink.
28-årige
Hans Henrik Andreasen glæder
sig over at være tilbage i Danmarks bedste fodboldrække. .
-
Jeg er glad for at være skiftet til OB. Jeg har fulgt SAS Ligaen fra
Tyskland, og det har været spændende at følge specielt OB, da de vandt
pokalen. OB er en god klub med store ambitioner, og det var det, der
tiltrak mig. For mig har OB altid været en topklub herhjemme, så det
var ikke så svært at sige ja, fortæller Andreasen
Andreasen
spillede 49 ligakampe for Greuter Fürth og blev noteret for seks
scoringer. Desuden har han spillet 11 ungdomslandskampe for Danmark.
I OB kommer Hans Henrik Andreasen fremover til at optræde med trøje nummer 4, oplyser klubben.