Iben Hjejle er i sorg over at have mistet sin far, Christian, som døde for lidt over en uge siden.
Men midt i den store sorg over tabet af sin far, afslører Iben Hjejle, at hun har fundet en ny kæreste.
Det gør hun i sin podcast ”Sitter”, som hun har sammen med tv-værten Signe Lindkvist.
De to taler om, at Iben Hjejles far, der led af demens, døde på et godt tidspunkt. Og i den forbindelse, siger skuespilleren, at hun har fundet sig en ny mand.
- Det er altid trist, men det føltes rigtigt og fredfyldt og fint. Så kan vi snakke næste gang om, at jeg har fået en kæreste. Midt i det hele, siger Iben Hjejle.
Skuespilleren har senest dannet par med filminstruktøren Ulrik Wivel. De to fandt sammen i 2015 og flyttede fra hinanden i 2020. Siden har Iben Hjejle ikke stået frem med en kæreste.