For bare en lille uge siden måtte Dennis Knudsen i et opslag på Instagram fortælle den tragiske nyhed, at han havde mistet den ene af sine blot halvanden måneder gamle tvillingedøtre, Naomi, til vuggedøden.
Siden har der forståeligt nok været tavst fra kendisfrisøren, som først nu i et opslag på selvsamme Instagram fortæller, hvordan kærligheden er strømmet ham i møde midt i sorgen.
Dennis Knudsen skriver blandt andet.
- I denne smertelige tid har jeg fået mere end 11.000 beskeder med kærlighed og tanker på Facebook og Instagram. Flere end 500 sms-beskeder og masser af mails, skriver Dennis Knudsen.
Han fortæller også, at han har modtaget masser af mad, bagværk og smukke blomsterbuketter.
I opslaget, som du kan se lige herunder, viser Dennis Knudsen også nogle af de mange rørende buketter, han har modtaget.
Sidst i opslaget takker Dennis Knudsen endnu en gang for omsorg og opmærksomhed og fortæller også, at der endnu ikke er sat dato på begravelsen af lille Naomi.
Ud over tvillingedøtrene, har Dennis Knudsen også sønnerne Lucas og Noah på henholdsvis tre og et år.