Far tygger stoffet khat nede i klubben. Og ingen har respekt for mor. Så hvem skal nu spørge familiens børn, hvordan det gik i skolen?

Og hvem skal hjælpe med lektierne senere på aftenen?

Kun hvis samtalen over middagsmaden i indvandrerhjemmene bliver sparket i gang, bliver børnene bedre til at læse.

Det mener Lise Egholm, der er skoleinspektør på Rådmandsgades Skole i København, hvor over 60 procent af eleverne har anden etnisk baggrund end dansk.

»Indvandrerfamilier taler simpelthen ikke sammen over maden. Jeg synes, man skal lave madklubber mellem danske og etniske forældre, så alle kan se, hvad man kan få ud af, at alle er sammen over middagsbordet,« foreslår hun.

Og flere undersøgelser antyder, at der er behov for en indsats nu. Ifølge Rockwoolfondens Pisa Etnisk-undersøgelse har næsten to ud af tre arabiske indvandrerbørn store problemer med at forstå en dansk tekst, når de forlader folkeskolen i niende klasse.

Mangler livsviden

Det er, fordi de mangler viden om livet og om begreber, mener Lise Egholm.

»Børnene ved godt, hvad en bi og en myg er. Men de ved ikke, at de begge er insekter,« siger hun. Tankerne om en madklub bliver positivt mødt hos projektkoordinator Fatemeh Hejazi fra Københavns Kommune. Hun arbejder dagligt med at skabe netværk mellem familier på tværs af etnicitet.

»Lysten er der hos begge parter. Vi skal bare have brudt den cirkel, hvor irakiske forældre taler med irakiske forældre og danske forældre taler med danske forældre.«