Danskere i alderen 45 til 54 år er mest bange for, at efterlønnen bliver fjernet.
De frygter, at en efterlønsreform vil tvinge dem til at forblive i jobbet i en årrække. Og det på et tidspunkt, hvor de var indstillet på at gå på pension.
Det viser en analyse fra PFA, skriver Jyllands-Posten.
"Selv om en mulig nedtrapning eller fjernelse af efterlønnen næppe kommer til at berøre denne aldersgruppe, er det tankevækkende, at det netop er her, at bekymringen for en eventuel fjernelse af efterlønnen er størst," siger informationsdirektør i PFA Thomas Torp til Jyllands-Posten.
Ifølge undersøgelsen frygter hele 35 pct. af de 45-54-årige, at de vil blive berørt økonomisk, hvis efterlønnen fjernes eller beskæres.
Blandt unge mellem 18 og 34 år er det kun hver femte, der frygter, at en efterlønsreform vil betyde, at de skal blive flere år på arbejdsmarkedet.